Det rød-hvide bånd

Det rød-hvide bånd er en udfordring oprettet af Havkajakroerne i 2001, der består i at padle Danmark rundt. Turen skal startes ved Vidåslusen i Vadehavet og herfra roes der nordpå til Skagen. Herfra går turen sydpå til Storebælt kan krydses - hvor man gør det, er valgfrit. Sjælland tages med uret rundt, indtil man igen kan krydse Storebælt til Fyn. Fra Fyn går turen til Flensborg fjord, hvor turen afsluttes ved at lægge hånden på grænsesten nr. 1 på den danske side af grænsen.  

Eksempler på ruter fra Havkajakroernes hjemmeside



Ruten kan man altså delvist selv bestemme, så hvordan man tager alle småøerne, er op til en selv. Afhængig af den valgte rute, bliver turen mellem ca. 1200 og 1500 km. Klik på fanebladet øverst for at se mere om den rute vi har valgt.

Foruden de ovennævnte krav til ruten, er der en række andre 'regler' der skal følges. Bl.a. skal al udrystning og proviant medbringes i kajakken - der må dog fyldes op undervejs samt tankes vand. Desuden skal turen foregå i havet, uden overbæringer. Følgebåd er heller ikke tilladt. Undervejs skal man føre log-bog, så man efter turen kan redegøre for turen over en jury.


Vil du læse mere om det rød-hvide bånd, så tag et kig på Havkajakroernes side: http://havkajakroerne.dk/r%C3%B8d-hvide-band/